torsdag den 12. maj 2011

Image and video hosting by TinyPic
Image and video hosting by TinyPic
I dag havde jeg mit sidste samfundsfagsmodul nogensinde og for første gang blev vi siddende på vores plads selvom vi fik tideligt fri, i stedet for at storme ud som vi plejer. Det er selvfølgelig skønt, at vi snart er færdige, men det er også en meget mærkelig følelse. Vores samfundsfagshold har kun været bestående af 8 mennesker da resten af klassen har musik, så vores timer har været meget anderledes og vi har fået et mere personligt forhold til vores lære Rasmus. Der har ikke været nogen autoritet og vi har virkelig skændtes og råbt af hinanden gennem de 3 år men det har samtidig været nogen af de bedste og hyggeligste timer. Da jeg kom ind i klasselokalet i dag, 10-12 minutter forsinket som altid havde Rasmus taget is med og Line kager. Vi snakkede og hyggede og Rasmus havde forberedt en lille ærlig tale til hver af os. Til mig sagde han noget i retningen af, at jeg siger nogle mærkelige ting hvilket er udtryk for to ting. 1. At jeg ikke altid er mentalt tilstede og 2. At jeg har en helt speciel måde, at opfatte verden og tingene der sker omkring mig på og at jeg ser ting som andre ikke gør. Det er ikke første gang jeg hører det. Derudover sagde han, at han håbede jeg fandt på noget at lave som jeg virkelig brænder for, da det så vil gå mig godt. Jeg kan kun give ham ret da jeg har store koncentrationsproblemer og KUN kan fordybe mig i noget hvis det virkelig interesserer mig. Jeg var meget overrasket over hvor godt han egentlig kendte os alle sammen og jeg tror ikke jeg kommer til at glemme vores samfundsfagstimer nogensinde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar